Hvad laver familien, når mine opgaver kalder?
Min familie går meget op i svæveflyvning. Jeg er igennem 30 år kommet på Bolhede hvor Vestjydsksvæveflyveklub holder til.
Det er et dejligt naturområde, hvor hele familien er meget velkommen.
Jeg fik min luftdåb fra denne flyveplads for mange år siden. Søren og jeg har fløjet mange ture sammen både i svævefly og i motorsvæver. Vi har set meget af Danmark oppe fra luften, og i perioder har vi opholdt os meget i klubben. Det er en meget børnevenlig klub, familierne er virkelig velkommen.
Her på billederne er det vores datter Helle, der lige skal ud at flyve med hendes far, det nyder hun meget, og starten går meget stærkt op i over 200 meter - så bliver flyet koblet af, og derefter er man fri som fuglen.
Der er stille, du har forbindelse med Esbjerg lufthavnskontroltårn, og flyver vi lidt mod nord kontakter man Billund lufthavnskontroltårn, der er strænge regler for piloterne, og det er en uddannelse man tager, inden man kan flyve rundt selv.
Vores familie kommer der meget, og vores søn har igennem flere år fløjet i hans eget fly og deltaget i forskellige konkurencer her i landet. Det er en dejlig hobby med frisk luft, stor ansvar, og dejlige mennesker så har du lyst, kan du få en prøvetur.
Her på billederne ser Helle først ud til højre ,og muligvis kan hun se til Vesterhavet, derefter ser hun til venstre for flyet hælder til denne side, det er opdriften vinden og varmen fra jorden, der holder flyet oppe, der er ingen motor i dette fly. Der er nogle "padaler", som piloten bruger og så en del måleudstyr, samt en styrepind. Det er en speciel oplevelse, og jeg vil anbefale jer, at tage fri fra opgaver en dag og få lidt luft under vingerne.
3 Comments:
Hej Karin
Det kunne være jeg skulle tage dig på ordet, så kunne jeg få luft under vingerne, og se verden lidt fra oven :-)
Himmelsk hilsen
Lone
Hej Karin
Hold da op, det ser ud til at være vildt fedt. Jeg kunne godt blive fristet. Jeg var engang på Fanø og prøve en lille rundflyvning over øen. ½ time efter at vi kom ned styrtede flyet til jorden. Jeg har været ude at flyve siden, flere gange i store rutefly, men først da jeg var i Grønland lærte jeg at bekæmpe min flyskræk, Jeg får klaustrofobi og i mange år rystede jeg bare jeg skulle sende andre afsted med flyveren fra Sønderborg. Det er heldigvis forbi nu og det vildeste jeg har prøvet var helikopterturen hen over Grønlands østkyst. Nu får jeg end ikke svedeture når jeg skal lette og lande så det er store fremskridt. Men jeg tror ikke jeg er helt klar til et svævefly endnu.
Hej Lone, Ruth og Lykke.
Det er skønt i har været inde på min blog, jeg takker for jeres hilsen og spændende fortællingere.
Svæveflyvning er spændende, men det er hilicopter også, der er stor forskel på lyden/larmen i de to flytyper, men de anvendes jo også til forskellige formål. Det Grønlandske samfund kunne ikke klare sig uden dem ,så ville forbindelsen imellem de forskellige punkter/byer virkelig være stor. Så det er godt i kan komme frem med dem. Det samme har jeg oplevet på Fæerøerne, hvor vejret hurtig kan skifte.
Jeg vil gerne til Grønland på et tidspunkt og opleve deres natur i virkeligheden, men jeg håber at det lykkes engang.
Højdeskræk føles ikke på samme måde i svæveflyet, som hvis du står i et tårn, jeg ved ikke hvorfor men det er bare sådan.
Så Ruth du er da en frisk pige så måske stiger du ombord en dag:)
Lone vil nok gerne flyve lidt vild, så jeg ved ikke om det skal være med Søren????
Jeg vil jo gerne beholde ham:)
MVH Karin.
Post a Comment
<< Home